Danmark beskrives ofte som et ”pænt og grønt” land. Det er givetvis rigtigt, men på trods af det er det min overbevisning, at få, om nogen landskabsfotografer nogensinde vil beskrive Danmark som landskabsfotografens paradis.
Danmark er en af de mest intensivt udnyttede landbrugslande i verden, og med fraværet af bjerge og klipper (med Bornholm som undtagelsen), samt et næsten fuldstændigt fravær af rigtig vild natur, er det til tider svært ikke at føle sig lidt misundelig over de muligheder, der er til rådighed for landskabsfotografer i f.eks. vore nabolande, Sverige, Norge og Storbritannien. Selv vores skove er stort set alle plantager bestemt til produktion.
At rejse til udlandet for at finde fotografisk ”råmateriale” er selvfølgelig en mulighed, men omkostningerne ved at rejse lægger selvfølgelig et loft over mulighederne. På samme måde er jeg bevidst om, at jeg også er nødt til at reducere mit CO2 aftryk. Så rejser må og skal være undtagelsen snarere end reglen.
At komme ud med mit kamera er en nødvendighed for mig, både for mit fysiske og mentale helbred. Min største fotografiske passion er naturen og landskabet, men gennem årene har jeg udviklet en vis passion for at fotografere forladte steder, alle former for forfald og rust for at kompensere for de relativt begrænsede muligheder det danske landskab byder på.
Indimellem ender jeg imidlertid i et kreativt ”hul”. Jeg tager alligevel ud med mit kamera – det er som nævnt en nødvendighed for mit velvære; men jeg når jeg er i sådan et ”hul” kommer jeg ofte hjem uden at kameraet på noget tidspunkt har forladt min kamerataske. Jeg har lært at acceptere, at det indimellem er sådan, og nyder bare turen og den friske luft. Mens jeg bevæger mig rundt i landskabet, lader jeg som regel bare tankerne flyde, og tænker ofte over hvordan jeg kan finde nye fotografiske muligheder og nye retninger for mit fotografi.
Igennem nogen tid har jeg haft et ønske om at lave billeder med et større element af abstraktion, hvor jeg koncentrerer mig mere om former, farver og mine egne følelsesmæssige reaktioner på landskabet, snarere end på hvad selve motivet er.
En af måderne kunne være ved at anvende en teknik, som på engelsk betegnes I.C.M. – Intentionel Camera Movement, hvor kameraet bevidst bevæges under optagelsen. Siden jeg første gang blev eksponeret (!!) for billeder lavet med I.C.M. har jeg fundet dem ganske inspirerende. På den anden side har jeg altid følt, at konceptet omkring I.C.M. ligger et stykke uden for min normale ”komfortzone”.
I og med, at jeg har arbejdet med diasfilm og et storformatkamera siden 2005, har jeg efter bedste evne forsøgt at arbejde med den systematik og disciplin, som er nødvendig for at lave gode billeder med storformat. Da jeg i 2015 også begyndte at arbejde seriøst med et moderne digitalt kamera, forsøgte jeg at overføre mange af de samme teknikker og fastholde den langsomme og systematiske arbejdsmetode.
At komme ud af ens komfortzone er imidlertid ofte en god måde at komme videre på. Så omkring jul i 2019, hvor vi havde en lang periode med meget vådt, gråt, mørkt og dystert vejr, besluttede jeg, at hvis jeg ville forsøge mig med I.C.M. så fik jeg nok ikke bedre betingelser. Så afsted det gik.
Jeg føler mig decideret ubehageligt tilpas ved at fotografere med kameraet håndholdt, så jeg valgte at holde fast i at bruge stativ i optagelsen. De lukkerhastigheder jeg fik, når jeg bevægede mig rundt i de fynske skove, var et sted mellem 4 og 8 sekunder ved basis ISO og på blænde 16 (med I.C.M. behøver man ikke at bekymre sig om diffraktion), så der var god tid til at rokke stativet langsomt frem og tilbage, mens kameraets lukker var åben.
Jeg var både overrasket og glad for de billeder, jeg fik lavet på mine første forsøg, og de har bestemt givet mig blod på tanden for at eksperimentere yderligere med I.C.M. Det er ganske enkelt spændende at bevæge sig ind på et nyt og ukendt fotografisk territorium. Så når forholdene er rigtige, ser jeg frem til at udforske mulighederne yderligere – og hvem ved, måske jeg også engang i fremtiden skal forsøge mig med dobbelteksponeringer? Du kan se mine første billeder lavet med I.C.M. her.
