Kvaliteten af lyset er altafgørende, når vi tager billeder. Det er lyset vi fanger. Det leder os helt naturligt til det for fotografer så evigt aktuelle emne: Hvad er godt lys og hvad det er lyset gør for os?
Hvis ikke der er lys, så er det jo pr. definition bælgmørkt. Så det er lyset, der gør, at vi i det hele taget kan se noget, og kan tage billeder. Lyset er imidlertid også med til at bringe detaljerne i motivet frem og skabe stemningen i billedet. Det er det, der får fotografer til ikke bare at tale om ”kvaliteten” af lyset, men også planlægge fotograferingen efter det.
På en solfyldt sommerdag er farvetemperaturen midt på dagen kølig, lyset er ofte hårdt og giver som regel et mareridt af mørke skygger og kraftige højlys, der ikke klæder ret mange motiver.
Landskabsfotografer tilstræber som regel, at fotografere i de gyldne timer, som er tiden lige før, under, og lige efter hhv. solopgang og solnedgang. Her er lysets farvetemperatur, som en konsekvens af den vinkel solens stråler har gennem atmosfæren, ”varm”, hvilket giver en gylden, rødlig tone. Lyset er samtidig blødt og med tydelig ”retning”, som er med til at få detaljerne i billedet frem. Er man heldig og har spredte skyer på himlen, vil solen, efter den er gået ned, ofte oplyse skyerne nedefra med ildrødt lys og skabe det den blændende svenske fotograf, Hans Strand, med slet skjult ironi kalder ”halleluja light”.
Som fotografer har vi en tendens til at jagte det, og i det store udland ofte på ikoniske ”tick-a-box-I-have-been-here-and-shot-this” lokationer, hvor kampen med horder af andre fotografer om at få en plads til stativet tilsyneladende nærmer sig det groteske, som fotografen David Ward beskrev det i sin tankevækkende artikel ”Tripod Wars – when photographers collide”.
Men hvad så med gråvejr? Det er naturligvis helt umuligt. Det er i hvert fald den reaktion jeg ofte møder af tilfældigt forbipasserende, når jeg er ude med mit kamera på en gråvejrsdag. ”Nå, der er ikke noget lys i dag”. ”Kan du overhovedet tage billeder i dag”. Jo, det kan jeg faktisk. Og skal jeg komme med en tilståelse, så er det efterhånden mit foretrukne lys.
Som fotograf er det vigtigt at lære at arbejde med lyset, og det vil i praksis sige, at jeg indretter mit motivvalg efter lyset. Det store landskab er naturligvis mest flatterende i de gyldne timer og når himmelen gløder. Midt på dagen, når lyset er hårdt kryber jeg ind i skyggen. Eller lægger kameraet væk og sætter mig med en kop kaffe. På en dag med gråvejr kan jeg fotografere hele dagen. Her sætter jeg jagten ind på detaljen i de ”intime landskaber”, som jeg finder i f.eks. klippedetaljer, blomster på en eng og forfaldne bygninger. Eller jeg går i skoven, hvor solskinsvejr som oftest blot resulterer i et mareridt af højlys og skygger. Her er gråvejr fantastisk.
En overskyet himmel virker præcis som en kæmpestor softbox, som studiefotograferne sætter på deres fotolamper for at gøre lyset blødt og diffust. Det er præcis den type lys, der gør det muligt at fotografere intime detaljer uden grimme højlys og dunkle skygger. Og hvis himmelen blot er kedelig og grå, så er tricket i al sin enkelhed at ekskludere den af kompositionen.
Og tilmed betyder en gråvejrsdag, at lyset er blødt og diffust dagen igennem. På sommerdage slipper jeg derfor for at stå op klokken 2 om natten for at køre ud til en lokation, hvor jeg måske – eller måske ikke oplever en flot solopgang. Det kan være, at det er alderen der trykker, men jeg sætter nu en gang pris på en ordentlig nats søvn. Måske det i virkeligheden er derfor jeg efterhånden foretrækker at fotografere i gråvejr?
